


 |
|

Når det frivillige arbejde bliver knapt så frivilligt…
De
ca. 1.100 største danske virksomheder er pålagt at tage stilling til
deres samfundsansvar i deres årsrapport for regnskabsåret 2009. Hvis
virksomhederne tager et samfundsansvar, så skal de redegøre for
virksomhedens politikker for samfundsansvar og forklare, hvordan
politikkerne omsættes til handling samt lave en vurdering af, hvad der
er opnået som følge af arbejdet. Hvis virksomheden ikke har nogle politikker for samfundsansvar, er det nok at oplyse dette.
De
virksomheder, der er omfattet af denne ændring af årsregnskabsloven per
16.12.2008, er virksomheder, der overskrider mindst to af disse tre
størrelsesgrænser:
• En balancesum på 143 mio. kr • En nettoomsætning på 286 mio. kr • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250
Datterselskaber er fritaget, hvis moderselskabet oplyser om samfundsansvar for hele koncernen.
Oplysningskravet
indføres også for institutionelle investorer, investeringsforeninger og
børsnoterede finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af
årsregnskabsloven.
Selve kravene til rapporteringen er ikke
særligt høje for virksomheder, der i dag arbejder med CSR på et
strategisk niveau. Hvis virksomheden ikke arbejder målrettet med dette
arbejde i dag, kræver det benarbejde for topledelsen at få startet
rigtigt op, prioriteret indsatserne og implementeret strategien internt
og eksternt, hvis arbejdet skal bære frugt. Selve rapporteringen er det
mindst ressourcekrævende.
FirmaSynergi kan fungere som en
kompetent sparringspartner til topledelsen i de større virksomheder for
at få ordentligt styr på det strategiske arbejde, interessentdialogen,
implementeringen internt og eksternt samt den efterfølgende
markedsføring og lovpligtige rapportering.
|
|